Album Reviews
Mewยดs debut album has been reviewed in the following papers and magazines: Politiken, Information, Berlingske Tidende, Weekendavisen, Jyllandsposten, Det Fri Aktuelt, Ekstra Bladet, ร rhus Stiftidende, B.T., Nat & Dag, Zink, Zoo.
Danske Mew debuterer med spidsfindig guitarrock
Flimmer og finregn
Det, kvartetten Mew laver pรฅ debut-cdยดen A Triumph For Man, lyder som noget, ingen rigtig har lavet magen til herhjemme. Sรฅ velkommen til Mew og whatยดs the news? Nyhederne ligger mere i samspillet og lydbilledet end i sangene. For nรฅr pladen er spillet til ende, er der ikke meget at synge med pรฅ og hรฆnge i รธret (mรฅske med undtagelse af sangen Wherever og den pรฅ รฉn gang storladne og underspillede She Came Home For Christmas, der minder en smule om noget fra Smashing Pumpkins).
Mens ellers er dethelt andre steder, guitaristen og vokalisten Jonas Bjerre, guitaristen Bo Madsen, bassisten Johan Wohlert og trommeslageren Silas Graae har instrumenterne og antennerne plantet. Kvartetten dyrker nemlig en form for spidsfindig og rumsterende guitarrock, der aldrig henter sit brรฆndstof hos blues- og rythm & blues-musikken, men snarere sรธger inspiration hos en udsรธgt samling kridhvide, selv- og formbevidste sidelinienavne. Det kunne vรฆre en gruppe som My Bloody Valentine (dog uden den ekstreme voldsomhed), hvis knitrende, flaksende og overstyrede guitarudvekslinger Mew forvalter med en afdรฆmpet stilsans. Det kunne vรฆre en gruppe som Lush, hvis blanding af udtyndede melodilinier og brusende tilbageholdt guitarstรธj Mew giver en ironisk eller naivistisk drejning. Eller det kunne vรฆre et navn som The Feelies, hvis prikkende og piskende virkelyst af ustadige guitarforgreninger, Mew viderefรธrer pรฅ en รฅndsbeslรฆgtet, men mere ungdommelig facon (det fortรฆlles da ogsรฅ, at gennemsnitsalderen i kvartetten blot er 19 รฅr).
MEN Pร trods af den unge alder er der ikke meget ufรฆrdigt eller uoverlagt pรฅ A Triumph For Man. Vel kan musikken sine steder virke indforstรฅet i sine referencer og tvangsbrystet i sti udtryk. Sรฅ er det, man forstรฅr den egentlige betydning af det engelske udtryk shoegazer rock: Stir pรฅ dine skosnuder, kammerat, det svarer nogenlunde til at lytte til pladen. Men pรฅ den anden side er musikken pรฅ debut-cdยดen bรฅde originalt arrangeret (bl.a. med brug af instrumenter som cello, trompet og violin) og pletfri velspillet den at blive blรฆret eller ekvilibristisk i gammeldags rockforstand, hvor en god guitarist er en musiker, der spiller med 8 arme og 160 fingre pรฅ instrumentet 10 dage om ugen.
I denne sammenhรฆng gรธr det heller ikke sรฅ meget, at Jonas Bjerre er en noget splejset og kรธnslรธs
vokalist. Hans stemme skal jo blot ligge som et lydbillede i lydbilledet, og det gรธr den.
Lad os derfor konkludere, at der bestemt ikke er meget Johnny Madsen i Mew. Der er faktisk alt
det modsatte. Mus pรฅ bordet, f.eks. Og flimmer og finregn i รธregangen.
ANDERS ROU JENSEN, POLITIKEN, 30. MARTS 1997
At skifte gear
Kรธbenhavnske Mew debuterer med รฅrets hidtil mest forlokkende popudgivelse
Exlibris hรธrer til den lille hรฅndfuld af uafhรฆngige danske pladeselskaber, som sรฆtter den kunstneriske integritets imperativ lige sรฅ hรธjt som positive salgskurver, og som derfor satser pรฅ navne med mere end blot dรธgnflueagtig gennemslagskraft. Dette har med al tydelighed kunnet hรธres pรฅ Nikolaj Nรธrlunds soloprojekt, Strunge-fortolkningen Navnlรธs fra sidste รฅr, sidste mรฅneds duo-udspil Indenlands Udenbys signeret af brรธdrene Olesen og nu med fuldlรฆngde-debuten A triumph For Man fra den purunge, kรธbenhavnske kvartet Mew.
Dynamisk afvejning
Med en nรฆsten adonistisk udstrรฅling og en gennemsnitsalder pรฅ under 20 รฅr har Mew af drilske tunger fรฅet tilnavnet Mew kids On The Block, hvilket nogenlunde svarer til at sammenligne en panter med en siameserkilling. Ihvertfald er der himmelvid forskel pรฅ New Kids... og Mew, hvad angรฅr de to gruppers stilistiske indfaldsvinkel og musikalske jagtinstinkt.
Mew - der kan betyde bรฅde at mjave, at skifte ham og at sรฆtte i bur samt en del mere - er nรธjagtig sรฅ spidsfindigt aftegnende i deres soniske output som navnet antyder. Og med hjรฆlp fra den amerikanske producer Damon Tutunjian (som til daglig er ankermand i amerikanske Swirlies) har gruppen undfanget รฅrets hidtil mest forlokkende danske album - et vรฆrk, der, i sin dynamiske afvejning af pirrende, akustisk kรฆleri og kontrolleret hรธjelektriske plug in, vidner om et potentiale af uhรธrt hรธj kaliber.
Androgynt og virilt
Sรฅledes รฅbnes der i "Wheels Over Me" op for en gavebod af luftige guitarriffs, spรฆndstige baslinier iklรฆdt kรฆkke synth-lyde, messingblรฆseri og forsanger Jonas Bjerres hรฅrtrukne androgyne vokal, med affinitet til bรฅde Jesper Arentoft fra How Do I og Simon Dunford fra engelske, hรฅblรธst oversete og nu glemte The Bardots. Noget lignende er pรฅ spil i singleforlรธberen "I Should have Been a Tsin-tsi (For You)" (her i et endnu hรธjere stemmeleje) og den svalt eksploderende "Web", hvorimod skรฆringer som "Beatiful Balloon", "Wherever" og "Then I Run" indskriver en mere elegisk drรธmmende tone, hvor smรฅ sprรธde, inciterende guitarfigurer og duvede rytmer danner afsรฆt for kaskader af รฆtsende, men veltรธjlet feedback. Det er denne balanceakt mellem det dรธsigt henslรฆngte og virilt pirrende, der er Mewยดs store force; det fintmรฆrkende gearskift, der sรฆtter den dirrende og tyndt udspรฆndte membran i kraftigere svingninger uden at detonere det totale lydbillede.
Lille milepรฆl
Pรฅ "Life Is Not Distant", der kan hรธres som en hyldest til Simon & Garfunkel, den smukt underspillede slutsang "Coffee Break" og de strygerbelagte "No Shadow Kick" og "Snowflake" - rygradsrislende arrangeret af den tidligere Trains & Boats & Planes-cellist Soma Alpass - hersker et mere tyndhudet, pletvist pastoralt mood, afsunget og spillet med en skrรธbelighed og รฆterisk elegance, er ikke fรธr er fundet udtrykt herhjemme.
Skal man pege pรฅ stemningsmรฆssige referencepunkter, falder den meditative og hypnotisk indadvendte rock som de britiske grupper Pale Saints og Slowdive lancerede i รฅrtiets begyndelse derfor fรธrst for.
Dette er absolut ingen dรฅrlig mรฅlestok. Bedre er det, at Mew slet ikke behรธver at tรฆnke pรฅ at blive sat i bรฅs - de har med A Triumph For Man kreeret en lille milepรฆl, der om nogen lever op til sin titel.
Morten Tang, information 2.apr.1997
Frisk fra รธvelokalet
Det bliver fรธrst rigtig interessant hos den purunge kvartet Mew, hvor medlemmerne mรฅ siges at have tiden for sig, da ingen endnu har passeret de 20. Det fรธrste album, "A Triumph For Man", har kun stedvis sine lidt for tydelige udenlandske kilder, og Mew spiller med en fornem poetisk tone og et musikalsk overskud, der er meget usรฆdvanligt for deres alder. De nervรธst rykkende og sprรธde guitaranslag, de kรฆlent spindende toner, de myge, afrundede bevรฆgelser og ubesvรฆrede skift mellem udtrykkende er solidt hรฅndvรฆrk og til at lรฆre sig, men Mew har ogsรฅ allerede forstรฅet at skrรธbelig i musikkens verden ikke bare er lig med stille.
I den skรฆvt vandrende "Beautiful Balloon" tรฆndes og slukkes elegant for de knivskarpt doserede og grusende stรธjsendere. Der er tindrende melodiske momenter og fremragende stรธdende spil i den nejende og underfundigt urovรฆkkende "Panda" og jublende lys, piget popstemme i den รธjeblikkeligt medrivende sang "I Should Have Been A Tsin-Tsi (for you)".
Med sine pejlende melodisvaj, sine smukt lyrisk undfangende vokallinjer, let skรฆlvende gennemsigtige guitarfigurer og et kollektivt sammenspil, hvor selv de hakkende og stรธdende rytmer spilles frem med en legende lethed og elegance, mรฅ Mewยดs "A Triumph For Man" siges at vรฆre en meget, meget lovende debutCD.
Per Reinholdt Nielsen, Berlingske Tidende, april 14 - 1997.
Som et strejf af en drรฅbe
DET engelske ord mew kan bรฅde oversรฆttes til mjaven; til mรฅge; til at skifte fjer; til at sรฆtte noget i bur og til at mure sig inde. Alle disse betydninger af tre sรธlle bogstaver dรฆkker ogsรฅ i mere eller mindre direkte forstand den smรฆgtende og poetiske musik pรฅ det fรธrste album fra en ganske ung, men usรฆdvanligt fint sammenspillet og kompositorisk avanceret kรธbenhavnsk guitarrockgruppe af samme navn.
Pรฅ deres ubeskedent/ironisk betitlede debutalbum A Triumph For Man er der i hvert fald fuld dรฆkning for at sangeren og guitaristen Jonas Bjerre, guitaristen og vokalisten Bo Madsen, bassisten og vokalisten Johan Wohlert og trommeslageren Silas Graae har valgt det flertydige Mew som fรฆllesnavn. Med Jonas Bjerres lyse, falsetnynnende stemme som guide fรธrer de summende og lรธftende sange os pรฅ drilske kattepoter ind i drรธmmenes formskiftende tusmรธrke; gennem disen og bagom klicheerne; undertiden helt derop i himmelbuens og fugleflugtens luftslag, hvor mรฅger og fabulanter er i deres rette element.
Gruppens stramt sammenspillede, meget prรฆcise lo-fi-lyd og imponerende nuancerede arrangementer skifter fjer og udsigtsposition fra sang til sang i hรฆnderne pรฅ den fra den beslรฆgtede amerikanske gruppe The Swirlies importerede producer Damon Tutunjian, og der er ogsรฅ undertiden i de brusende og lyriske sange en stemning af indemuret smerte, som dog aldrig fรฅr lov til at overskygge den fabulerende, anelsesfulde og ubanale skรธnhed i Mews iรธrefaldende sangkatalog.
i en anretning af raspende, staccerede porcelรฆnsguitarer med sofistikeret melodifรธring, fint nuancerede grader af forvrรฆngning - diskret udvidet med smรฅ sidetemaer for bl.a. trompet, cello, harmonika og smรฅ synth-effekter - รฅbnes en samling neddรฆmpede, men stรฆrkt fรฆngende og naturligt flerdimensionelle eventyrsange.
Trods lydens miniatureprรฆg har Mews spillestil bรฅde organisk swing, raffineret indre dynamik og en udprรฆget sans for at nรฅ til enden af de store linjer med konsekvent anvendelse af enkle, rigtigt valgte virkemidler.
FRA den stramt spillede รฅbningssang Wheels Over Me med en blanding af trippende minimalistisk garagerock i amerikansk stil, og et stรฆnk af moderne easy listening gรฅr det over knalddygtige, lethรฅndede og melodiรธse videreudviklinger af My Bloody Valentineยดs shoegazing (Beautiful Balloon; Wherever, Then I Run) til det sublimt vรฆgtlรธse mantra i Pandas transperente Sparklehorse-agtige glideflugt over de nรฆsten mandolin-klimprende guitarakkorder.
Og fra den romantisk bristefรฆrdige stemning i arkaisk pastorale hymner som Snowflake og She Came Home For Christmas med hรธjtidelig panoramastemning, melankolsk mรฆttede strygerarrangementer og smรฅ forrevne guitarsoloer er der ingen niveauforskel eller uoverensstemmelse med adskillige veloplagt gรธglende numre, der hvirvler rundt som smรฅ dansende snurretoppe af munter overgiven elegance og drilsk humor - ikke mindst veloplagt i de fine og ualmindelige kinesisk-inspirerede No Shadow Kick og I Should Have Been A Tsin-Tsi (For You). Altsammen fรธr gruppen vender tilbage til sin foretrukne lyriske balladestil i albummets tre sidste blidt skummende kompositioner, der nok er afspรฆndte og runde, men aldrig slappe eller ligegyldige i deres stemningsdannende flow.
A Triumph For Man er ikke en begivenhed pรฅ linje med menneskets fรธrste skridt pรฅ Mรฅnen. Men en livsalig sprinklende fontรฆne af moderne guitarrock pรฅ menneskeligt stรธjniveau er ogsรฅ en investering vรฆrd. Mew byder pรฅ organisk lyd og melodier, der er som et strejf af drรฅber og glimt af gyldent morgenlys. De fรฆrdes hjemmevant i en dimension af luftighed og drรธm, hvor kun fรฅ evner at slรฅ deres rockmusikalske volter uden at kรฆntre. Noget meget ungt og noget meget modent og sikkert forenes pรฅ et usรฆdvanligt album, der bรธr hรธres af flere end de indforstรฅede fรฅ.
Lars Villemoes, Weekendavisen, April 11 - 1997.
Det er fire unge herrer med udprรฆget hang til det melankolske, der nu som Mew debuterer med "A Triumph For Man". Men ikke den drรฆbende ulidelige melankoli, for selv i det valgte toneleje, formรฅr Jonas Bjerre, Bo Madsen, Johan Wohlert og Silas Graae, at skabe bรฅde lys og luft med tynde og skrรธbelige arrangementer.
Arrangementer, der rummer masser af begavede detaljer, fornemt samspil og et knusende godt overblik. Ikke mindst de sidste holder sammen pรฅ sangene, og hindrer at melankolien helt fรฅr overtaget.
Jyllandsposten.
EN TRIUMF FOR SKรV ROCKMUSIK
Det ganske unge debutband Mew spiller enkelt og minimalistisk rockmusik, der rรฆkker ud efter verden
En underfundig sjรฆl har for lรฆngst omdรธbt det danske band Mew til "Mew Kids On The Block" - angiveligt med tanken henledt pรฅ kvartettens gennemsnitsalder, der ligger omkring de 20.
Men sรฅ hรธrer al sammenligning ogsรฅ op, for at sammenligne Mews musik med en gang hyperkommerciel teenpop ville vรฆre en forbrydelse pรฅ stรธrrelse med en konservativ politikers barskab.
Mews debutalbum, "A triumph for man", emmer af underspillet, minimalistisk rockmusik, der rรฆkker ud efter verden langt uden for de danske grรฆnser.
Der er et befriende internationalt snit over de fire unge musikeres nรธgne lydbilleder, hvor et nummer som "I should have been a tsin-tsi (for you)" allerede er blevet et mindre radiohit.
Dette er dog langtfra den mest interessante skรฆring pรฅ det nye album, hvor numre som "She came home for Christmas" og "Snowflake" stritter ud, lรธfter sig op og svรฆver som skrรธbelige sรฆbebobler - ikke mindst takket vรฆre forsangerens troskyldige og lyse vokal og brugen af violin og cello som effektfuld underlรฆgning i de guitar-baserede arrangementer.
"A triumph for man" er en triumf for den skรฆve rockmusik - og et lรธfte om at en ny dansk generation af stilbevidste musikere er pรฅ vej.
LARS RIX, Det Fri Aktuelt, April 3 - 1997.
STOLT YNK
For en hรฅndfuld รฅr siden gik bands som Ride og Slowdive rundt i det engelske og krรฆvede opmรฆrksomhed, fordi de spillede en bรฅde skrรธbelig, melankolsk og rent ud sagt ynkelig pop- musik med forskrรฆmte dagdrรธmmer-attituder.
Det har den mindreรฅrige kรธbenhavner-kvartet, Mew, taget ved lรฆre af, men de har heldigvis ogsรฅ tilfรธrt deres sfรฆriske popmusik et gevaldigt stรฆnk af Stereolabs feinschmecker-elegance og Cornershops sรฆrhed.
Resultatet kan hรธres pรฅ debuten, "At Triumph For Man", der er et sรฆrdeles udansk og spรฆdt pop-album, hvis indadvendte vรฆsen dygtigt opblรธdes af listige melodier og en befriende insisteren pรฅ egen formรฅen.
En slags naive ibensยด begavede kusine fra en London-forstad, der halter lidt efter storbyen, men som kompenserer med en provins-skรฆvhed der er medvirkende til, at de fรฅr noget hรฆderligt ud af en pseudo-genre.
TOMAS TREO, EKSTRA BLADET APR.1997
Undergrunden kalder
Kรธbenhavnske talenter med voksevรฆrk
Kvartetten Mew fremstรฅr som de mest fรฆrdigudviklede, hvilket ikke mindst skyldes de to guitarister Jonas Bjerre (tillige forsanger) og Bo Madsen.
De formรฅr at give en flot personlig stil, selv om man ikke er i tvivl om, at My Bloody Valentine stรฅr pรฅ pladehylderne derhjemme, nรฅr det gรฆlder de spindelvรฆvs-tynde, delikate stรธjguitarer, lige som New order og pet Shop Boys hรธrer til favoritterne, nรฅr det gรฆlder det vokale.
Det, der for alvor gรธr gennemfรธrte og godt sammenspillede Mew interessant, er det konstante, sofistikerede skift i lydbillede, opbygning og breaks. Melankolien og den stille popsang er den rรธde trรฅd, men derudover pilles det hele tiden ved fundamentets grundsten. Heller skรฆv og sรฆregen, end lige, regelret og forudsigelig.
Det sidste kan man ikke beskylde gruppen for at vรฆre - lyt blot til sprรฆlske "No Shadow Kick" og "I Should Have Been a tsin-tsi". Det lover godt.
Henrik Friis, ร rhus stiftidende, April 19 1997.
Giv mig indie-rock!
"Itยดs a new generation of lightboy blues" fortsรฆtter Sebadoh i "Give Me Indie-rock" (hvis det da ikke er "whiteboy-blues", men "lightboy" lyder lidt mere raffineret). Og letvรฆgter-knรฆgteblues er ganske rammende for det nye ligeledes kรธbenhavnske band Mew. De fire drenge er netop kommet ud af teenage-รฅrene og har en spinkel og melankolsk lyd af tristesse. Nรฅr de da ikke bliver helt oplรธftige og giver et nummer pรฅ volapyk-kantonesisk inspireret af รฆstetiske Hongkong-kung-fu- film ("No Shadow Kick") eller bliver rigtig pop-รธrehรฆngende med "I Should Have Been Tsin-Tsi (For You)".
Mew formรฅr pรฅ samme tid at vรฆre spontane og elegante. Ikke helt ulig der engelske band Stereolab, hvor Mew dog er langt mere stringente og fokuserede. "A Triumph For Man" er i hรธj grad en triumf for de nye mรฆnd i Mew - ikke bare fordi, de angiveligt har fรฅet opfyldt en drรธm, ved at udgive en plade, men fordi den sparker helt nyt liv ind i kroppen pรฅ den halvdรธde kรธter, der hedder dansk indierock.
Kasper Lรธvquist, B.T. April 12 1997.
Vi kender dem dรฅrligt nok, og sรฅ har de allerede fรฅet รธgenavnet Mew Kids On The Block. Et รธgenavn, der er sรฅ opfindsomt og morsomt, at det mรฅ nรฆvnes, selvom det i bund og grund er hamrende misvisende. Mew, som bandet rettelig hedder, er nemlig langt fra noget teenage- ombejlet drengeband i stil med New Kids On The Block - selvom de har alderen til det.
At kalde dem et ualmindeligt ungt band med en almindelig svaghed for altmodisch engelsk rockmusik a lรก Smiths ville yde kvartetten stรธrre retfรฆrdighed. Mew tager sit udgangspunkt i den del af rocken, der for ti รฅr siden stod for det progressive, men som i dag represรฆnterer noget af det mest konservative og udviklingsforskrรฆkkede pรฅ rockscenen. Gudskelov tรธr Mew eksperimentere med udtrykket og fรธre traditionerne videre. Blandt andet ved hjรฆlp af strygere, kor og blรฆsere. Mรฅske har dยดherrer ogsรฅ et par Prefab Sprout-plader stรฅende ved konfirmationsanlรฆgget derhjemme. Inspirationen til de mere melodiรธse arrangementer og ikke mindst forsanger Jonas Bjerres lyriske vokalarbejde kunne godt vรฆre hentet herfra. Og dog. Jonas Bjerres stemme er et kapitel for sig. Det ene รธjeblik lyder han som Paddy McAloon, det nรฆste รธjeblik som How Do Iยดs Jesper Arentoft eller Nikolaj Nรธrlund. Paradoksalt nok uden pรฅ noget tidspunkt at virke famlende eller uselvstรฆndig. Mew lyder nemlig fรธrs og fremmest som sig selv, og det er dรฉn styrke, der er debutens stรธrste aktiv.
Christian Grau, Nat & Dag, april 1997.
Mew har fรฅet tilnavnet "Mew Kids On The Block". At der her henvises til gruppens unge alder, kan man forvisse sig om ved at lytte til gruppens meget lovende debutalbum. Mew spiller nemlig drรธmmepop og forener skรธnsang og ringende guitarer i smukt afmรฅlte og dragende sange. Guitarspillet kan minde om Television (marquee moon), men sangene har et sรฅ fint melodisk antrit og sammenspillet er sรฅ fermt, at Mew mest af alt fremstรฅr som sig selv.
Hรธjdepunkter er "Panda", "No Shadow Kick" og "She Came Home For Christmas", men genrelt er der fรฅ svipsere pรฅ et imponerende og meget lรธfterigt debutalbum.
Den alternative danske rockscene har det rigtig godt i รธjeblikket. Det er Mew et lysende eksempel pรฅ.
Niels. ZINK APRIL 1997.
Fire unge mรฆnd omkring de 20 stรฅr bag dette glimrende debutalbum, som bรธr fรฅ en central plads pรฅ den danske popscene, der i netop dette forรฅr gennemgรฅr en fantastisk forvandling. Med en enkel og let attitude spiller Mew en form for poppet guitarrock, der bygger mindst ligesรฅ meget pรฅ stemninger som pรฅ teknisk form, og det er netop i skabelsen af stemninger, Mew klarer sig forrygende.
Med Jonas Bjerres karakteristiske lyse stemme i forgrunden, en rytmisk og meget sprรธd guitarlyd skabt af Bo Madsen og nogle rigtig gode melodier, tรธver Mew ikke med at kaste sig ud i de lydeksperimenter, der med klaver, synthesizer, trompet, cello og violin gรธr Mewยดs simple sange ti lalt andet end banale. Isรฆr numre som "Panda", "Wherever" og "Beautiful Balloon" har format.
En af Mewยดs store fordele er et vekslende repertoire, der bรฅde byder pรฅ dรฆmpet melankoli som i "Snowflake", vovemod i form af kinesisk tekst i "No Shadow Kick" og en ustyrlig lystighed, der pisker gennem den vidunderlige "I Should Have Been A Tsin-Tsi (for you)".
Selvom jeg er i fuld gang med at nyde A Triumph For Man, kan jeg ikke lade vรฆre med at tรฆnke: Hvad mon det her ender med? Svar: En triumf for Mew, selvfรธlgelig.
Ulrich Lauridsen, ZOO. May 1997.
